En af mine store drømme hernede, var at udnytte det gode vejr og stranden, til at begynde med noget vandsport! Så selvfølgelig takkede jeg stort ja, da vores organisation Via Mundo tilbød os surflektioner i weekenden. Det var simpelthen så sjovt - det var svært, og ingen af os formåede egentlig at surfe, men det var så befriende og man glemmer ligesom alle bekymringerne, man ellers har. Bølgerne var ekstremt store og stærke denne dag. Vi padlede ret langt ud på vores boards, fordi vandet var lidt stille - men når man så kom langt nok ud, kom der typisk 4-5 KÆMPE store bølger, og som i store, mener jeg virkelig store. Som de nybegyndere, vi nu er, blev vi selvfølgelig smadret sammen af deres styrke. Nå, men det var bare med at komme ud i bølgerne igen. Det er noget, vi kan komme til hver weekend, hvis vi har lyst - og de flinke surferfolk siger, vi altid kan komme ned og leje boards og få hjælp! Det er helt klart noget, jeg vil udnytte her i løbet af mit år. Billeder i aktion må I lige undvære, indtil vi faktisk kan formå at se den mindste smule normale ud på et surfboard ;)
 |
| Skønne gringos til surf |
Fredag d. 8 (dagen, jeg havde været her i en måned), besluttede jeg mig sammen med fire andre danske udvekslingsstudenter for at tage til fest! Fest - en af de ting, hvor jeg altså må indrømme, jeg havde forventninger til Brasilien. Jeg var så uendeligt glad for endelig, efter en måned, at kunne få lov til at udforske det brasilianske natteliv. Hernede er det meget meget sjældent, at det er privatfester - det foregår primært i byen. Jeg blev ikke skuffet, lad mig sige det sådan! Vi blev nærmest behandlet som VIP-gæster, vi kunne springe den lange kø direkte over - der er skam fordele ved at være gringos ;) Vi 5 danskere havde en helt urimelig god aften, som jeg altså godt vil vove at påstå har været min bedste hernede. Vi mødtes med nogle brasilianere derinde, som vi kendte i forvejen. Vi fik danset, hygget, og selvfølgelig fik vi da også snakket en del med de nysgerrige brasilianere, der befandt sig til samme fest. Det var alt i alt en perfekt aften, som man kan trøste sig selv på, når man skulle sætte sig igen på skolebænken kl. 7 mandag morgen :)
 |
| Magnus og jeg sammen med nogle af de mange brasilianere vi snakkede med |
 |
| Danskerne! |
Søndag var det igen tid til surf. Jeg tog over til Magnus, spiste frokost og derefter var det mod stranden! Vi fulgtes med Jonas og mødtes med de andre udvekslinger nede på stranden. Jeg begyndte at føle en utrolig stærk hovedpine, men regnede med, at det var pga. de store bølger. Efter surf følte jeg mig dog stadig rigtig utilpas - jeg begyndte ligefrem at fryse på stranden, hvilket ikke var et særlig godt tegn. Hjem kom jeg, men da jeg tog et bad (i koldt vand), blev det bare endnu værre, og jeg blev nødt til at ligge mig med de største tæpper, jeg nu kunne finde i lejligheden. Det var klart, at jeg var syg.
Jeg tog ikke i skole næste dag, da det ikke var blevet bedre. Men hvad der nu var afgørende, var at jeg vågnede med rigtig ondt i nakken. Ja - feber, hovedpine og ondt i nakken er ikke et godt tegn, så vi tog på hospitalet. Efter 7 timer, blodprøver og en MR-scanning (ved ikke lige om det var det, men i hvert fald en scanning), og konsultationer hos tre forskellige læger, kunne de stadig ikke finde noget. Jeg var så dårlig der, efter at sidde i en hård stol i 7 timer i ISKOLD aircondition (og havde selvfølgelig kun shorts og t shirt på), havde feber og hundefrøs, og ville egentlig bare hjem - de kunne jo ikke finde noget. Men de sagde, de ville lave en sidste test for meningitis, en rygmarvstest, og så blev jeg altså stille. Selve testen gjorde helt forfærdelig ondt og selv efter 5 dage har jeg stadig øm ryg. Nå, men hvad der er vigtigt, er at testen var positiv, så jeg skulle altså indlægges med det samme. Jeg var meget omtumlet, da det var midt om natten, og alt det her jo havde foregået på portugisisk, så det var altså begrænset hvad jeg forstod. Ikke engang de dygtigste læger snakker engelsk.. Jeg forstod bare jeg havde meningitis, så var helt væk fra mig selv. Men min kontaktperson kom senere, og hun kunne oversætte - jeg havde fået virus'versionen' af meningitis - så jeg var heldigvis ikke i fare - men kan bare se frem til et længere sygeforløb. Jeg overnattede selvfølgelig på hospitalet, som egentlig var af pænt høj standard. Jeg fik mit eget 'værelse', som var moderne og lyst. Maden jeg fik derhenne var selvfølgelig hvidt brød om morgenen, og ris og bønner til frokost og aften.. Men altså, god standard af hvad jeg havde forventet af det brasilianske sygevæsen! Det er dog også privat, og jeg kom i alt af med en 7-8 tusinde danske kroner. Heldigvis dækker forsikringen!
Det er nok noget af det sværeste, at være så syg her, i uvante rammer på den anden side af jorden. Det er nok den værste anledning til hjemve, man kan få. Jeg blev udskrevet onsdag, men jeg skal være hjemme, inde for husets døre i en uge - og jeg må IKKE få besøg af de andre udvekslingsstudenter, da lægen er bange for, at jeg smitter. Øv, sikke en uge at se frem til. Jeg overlever dog med is, slik, Skype med min elskede familie i Danmark og ikke mindst Netflix.
 |
| De tvang mig til at bære maske det første døgn.. |
 |
| Den famøse portion ris og (kulsorte) bønner |
Der kommer jo ikke til at ske så meget her i den kommende tid. Men jeg glæder mig allerede til at komme i gang med at leve mit brasilianske liv videre!
Até logo, gente ;)
Até logo, gente ;)
