Så kom det store tidspunkt - afrejse mandag d. 7. juli kl. 18.30 - ankomst i Sao Luis tirsdag d. 8. juli omkring kl. 14 lokal tid. Det vil sige - jeg ankom til Brasilien for næsten præcis 1 uge siden.
1 uge vil for de fleste ikke lyde som særlig lang tid - men hold da op, hvor jeg føler, at jeg har oplevet ting som havde denne uge varet 2-3 måneder.
Det hele har virkelig været en stor blanding. Vi startede ud med at være på en slags "intro-camp", med alle udvekslingsstudenterne der er rejst til Brasilien. Jeg tror vi er omkring de 20-25 elever. Vi hørte oplæg om det kommende år, besøgte Barreirinhas og herunder Lencois Maranheses. Et utrolig smukt sted hvor der var fuld mulighed for at slå sig løs. Jeg kan eventuelt ligge et par billeder op af det.
Dagene med udvekslingsstudenterne gik utrolig hurtigt, jeg nød dem meget og havde ikke hjemve den mindste smule.
(Ved godt det er onsdag i dag, hvor indlægget bliver udgivet, men jeg skrev det i går, har bare først internet nu.)
Så kom tidspunktet, fredag aften, hvor vi skulle tilbage til Sao Luis og møde vores værtsfamilie. Hold da op en omvæltning - fra ferie med andre unge fra Europa, til et direkte møde med den brasilianske virkelighed med store porte, ingen mulighed for at gå ud af huset når man lyster, veje der nærmest kun består af huller og sådan fortsætter det - altså et helt normalt brasiliansk liv, som jo er langt fra hvad jeg er vant til i Danmark.
Det har været nogle meget, meget barske dage hvor jeg har kæmpet en del med hjemve. Min familie, som består af en far, mor og søster på 14, snakker slet ikke engelsk - og med mit begrænsede portugisisk, er det altså svært at have en normal samtale. Min familie er SÅ søde - slet intet der. De gør alt for at prøve at snakke med mig, få mig til at føle hjemme, og være glad. Jeg er så taknemlig for at bo hos dem.
Men ens udvekslingsår er bare så meget anderledes fra alt hvad man har forestillet sig og drømt om op til afrejsen. Det har jeg altså haft omkring 1,5 år til at gøre - selvom jeg havde fået at vide, man skulle passe på med at forvente og drømme for meget om et fejlfrit år, var det altså svært ikke at gøre.
Lørdag, dagen efter jeg kom hos familien, holdte vi Sarahs fødselsdag. Hun blev 14 år, og der var omkring 30 gæster i huset, som altså ikke helt kan rumme så mange. Men festligt - og brasiliansk - var det. :) Jeg snakkede (så vidt muligt) en masse med de forskellige folk. Rebecca fra Tyskland, som også er på udveksling med Via Mundo, var der også - da hendes familie kender min. Det var virkelig rart, så jeg havde en at snakke engelsk med.
Det viste sig, at der var to drenge på min alder, som går på den skole, jeg skal gå på. De går på samme årgang, og de snakkede pænt godt engelsk (i forhold til brasiliansk standard) - de var virkelig flinke og lovede at introducere mig til deres venner i klassen og de sagde, at de håbede jeg kom i deres klasse. :)
Søndag tog vi på stranden, med min værts-bedstefar (så vidt jeg forstod), og det var hyggeligt. Der mødte vi Danilo og Tassila, som er to familievenner, der er 28 og 24 og skal giftes snart, tror jeg. De er virkelig søde, ungdommelige og sjove. Efter stranden tog vi forbi deres lejlighed og badede i deres swimmingpool - altså som er en fælles pool, for deres "condomínio" (jeg kender ikke ordet på dansk), som er et sted hvor mange lejlighedskomplekser er samlet og ligesom beskyttet med mure omkring det hele med vagter i tårne og så videre. Ja, det lyder voldsomt, men sådan ser man mange steder her i Sao Luis :)
Bagefter kørte vi sammen hen til andre familievenner, som jeg ikke lige kan huske navnene på, og her så vi VM-finalen mellem Argentina og Tyskland. Min familie heppede på Tyskland, da de har haft en udvekslingsstudent fra Tyskland og deres søn er på udveksling der lige nu. Så I kan tro, der var jubel, da de scorede ;) Herovre blev jeg også budt op til dans af min værtsfars vens kone, den brasilianske dans "forro" - så pinligt men virkelig sjovt!
Mandag begyndte sprogtimerne, altså de intensive portugisisk timer for os udvekslingsstudenter - og jeg må indrømme, at det var virkelig, virkelig rart at se dem, efter jeg havde været Palle alene i verden i weekenden. De fleste havde haft det svært, pga. sprogbarrieren og omvæltningen fra introcamp til hverdag. Dog lærer jeg ikke rigtig noget til det, da jeg bor i en familie uden engelsk kundskaber overhovedet og dermed allerede er pænt i gang med sproget.
Efter sprogtimerne tog vi ud at spise med Danilo og Tassila, og vi spiste noget lækkert på "restaurant": Panquenca, som jeg bedst kan beskrive som nogle store forårsruller bestående af kød, i en "sovs" der smager som lasagne. Lyder spøjst men var virkelig lækkert! Vi fik også "macarronada", som var noget slags indbagt spaghetti med okse og kylling.
Tirsdag sov jeg lidt længe og vi fik kartoffelmos til frokost!! Årh, kartoffelmos er nok noget af det jeg forbinder aller mest til Danmark. Det var så lækkert. Bagefter tog vi til sprogtime - og gæt hvad, her fik vi lov til at gå ud på gaden og købe mad UDEN en voksen, og det var altså aller første gang for mit vedkommende, så jeg var helt i koma over al den frihed. ;) Vi kørte hjem til Danilo og Tasilla efter, det er en hyggelig lille lejlighed. De spiste "lanché" som er en snack for dem, som de typisk spiser om aftenen og består af fx. brød med skinke og ost (og kage naturligvis). Danilo spiste kage med skinke og ost ovenpå. Brasilianere er meget løse mht. sammensætninger af mad :)
Danilo, Silvio (værtsfar) og jeg tog over på en slags bar/restaurant hvor min værtfars ven og søn var. Vi så anden halvleg af en fodboldkampen med holdet Sampaio Correa, som er de flestes favorithold her i Sao Luis, så vidt jeg har hørt :).
I dag, onsdag, har jeg endelig fået styr på mit brasilianske mobilabonnement. Min værtsmor og jeg tog ud i lokalområdet på gåben (også for første gang), og købte det. Jeg forstod ikke rigtig noget, men da vi kom hjem og hun beskrev det på google translate lyder det helt fint. Hun var meget ivrig for at forklare ude på gaden, at det var farligt, fordi det var frokost (?). Jeg går ud fra, at det er fordi der ikke er så mange på gaden. Hun stoppede mig i døren og spurgte om jeg tog min telefon med, fordi det skal man i hvert fald ikke her. ;)
Det var alt for nu. Jeg har tænkt mig at lave indlæg, som består af billeder og mere korte beskrivelser (fordi det ved vi jo alle sammen er meget mere spændende at se på en blog ;)). Fx indlæg med sjove og pudsige ting, jeg har oplevet her indtil videre, indlæg om maden osv.
Jeg er klar til et år - aqui no Brasil.
Tchau :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar