lørdag den 13. september 2014

Uge 10 - Længe ventet

Okay. Hold da op, der er næsten gået en måned siden jeg skrev sidst. Det er ikke fordi tiden er fløjet afsted, eller fordi jeg har haft for travlt til at skrive, som egentlig er den normale udvekslingsstudents undskyldning for ikke at skrive. Jeg har simpelthen bare ikke haft mulighed for det! Jeg har nemlig ikke haft min computer hos mig - forklaring til det følger.

Jo. D. 16 August, lad os starte derfra. Jeg var stadig syg, og måtte ikke gå ud af huset. Jeg havde det rigtig, rigtig svært, og jeg døjede virkelig med meget hjemve i den periode. Det tror jeg ikke der behøves at stilles spørgsmålstegn ved - 'låst' inde i et 35 grader varmt hus, syg, og omme på den ande side af jorden, er ikke lige drømmescenariet, vel?

Nå, men faktisk vil jeg springe direkte til pointen. Min værtsfamilie og jeg har fra starten af ikke kommet lige godt ud af det. Det endte med, at da jeg blev rask, begyndte jeg at spenderere weekenderne hos min danske ven, og hans familie. Som forresten er skide søde og sjove - og helt utrolig gæstfri, da de altså åbnede deres ikke så store lejlighed op for endnu en storædende dansk dreng, haha, og stod altid med åbne arme. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort uden Magnus og hans familie i den her tid. Men, det endte med, at jeg altså blev nødt til at flytte midlertidigt derover, og der boede jeg i et par uger, faktisk lidt on and off, da jeg altså jo også havde en skole og passe, og kun kunne derhen, fra mit gamle hus. Det var utrolig svært i en tid, sådan ikke at have et 'permanent' hus og familie, og igen - anledning til hjemve. Men hold da op, hvor nød jeg, at være velkommen hos Magnus. Jeg vælger med vilje ikke at skrive mere uddybende om situationen med min gamle værtsfamilie, da jeg ved det her er en offentlig blog, og de læser med. (herresuperfedtikkeatkunneskrivehvadmanviludendeskalgåindpåoversæt).
Sværeste opgave nogensinde
Jeg har skrevet en lang mail, som beskriver hele min situation. Denne har jeg sendt hjem til min familie i Danmark - og hvis der skulle være nogle venner, andet familie eller simpelthen bare nysgerrige læsere, der gerne vil have en forklaring, er I mere end velkomne at skrive til mig på kristian.sillasen@gmail.com .

Ja - hvad fandt Magnus og jeg så på? Jo, hans familie er nemlig utrolig åbne over for, at vi kan tage med hans 19-årige søster og hendes venner til fest. Så hvorfor ikke udnytte det? Jeg tror egentlig ikke jeg behøver beskrive så meget, så jeg vil i stedet tilføje nogle billeder!

Mine danskere! Seriøst så glad for dem. Føler virkelig, at jeg allerede har fået venner for livet - som var et af mine primære mål ved udveksling.
Timon (Tyskland) bagerst til venstre, tilfældig mand, Magnus, Daniel (brasilianer), Michael (Norge) i baggrunden, Ben (USA) til højre, jeg, og Jonas (DK) i bunden.

Magnus' søster Cecilia, er den tredje fra venstre. Valter, i bunden, er Cecilias ven, og han er skide flink. Derudover er jeg, Jonna (Finland), Magnus (DK) og Elise (Sverige) der også. Plus nogle af Valter og Cecilias venner

Hahahahaha

Line (dansker) og jeg på stranden, da vi åbenbart kørte derhen i bil med 6-7 mennesker kl 6 om morgenen efter en fest, ingen ved rigtig hvorfor 
Til Valters (brasilianer) "jeg-er-lækker-fest". Det kaldte de den seriøst, haha, de har nok lært lidt af de gamle udvekslingsstudenter. Nå, men sindssyg fest i hvert fald! Jeg håber på at få flere billeder, for der var altså dj, lys, stor pool, græsareal, samt mange borde stilletoptilølpong. (undgårligeoversæt). Virkelig som en amerikansk film!
  

Udover at feste, har jeg da også levet i hverdagen, haha. Jeg har bl.a. været ude at bowle med nogle fra min klasse, det var da meget sjovt, de er sgu skøre, men søde. Det var faktisk en slags afsked, til en fra klassen, som tager på udveksling i 5 måneder til USA.

Bagerst er Luca, Mattheus, og jeg.
2. række, Carol, Pipira (ham, som er rejst til USA), Isis, Ana Júlia, og Maria Luzia.
3. række er Marcos, Vinicius og Danes.
Søde søde mennesker!
Kan I huske hvem der er hvem? Haha
Nå - men jeg går faktisk i tankerne om et par indlæg, jeg har i sinde om at lave. Et om skolen, og et om det indtryk, det 'ægte' Brasilien. Men jeg, ved, at denne her weekend bliver proppet med ting, og mandag vil jeg nok helst sove ;) Så her får I lige 3 forsmagsbilleder, som jeg selv synes er tre sjove billeder på hvad jeg ser hverdag, men nok virker helt fjernt for jer hjemme i Danmark! 
Først og fremmest - æsler. De er altså mere normale at spotte på vejene hernede, end cykler er. Siger det ikke lidt?

Haha. Kan I gætte hvad det er? Et helt normalt motel er det i hvert fald ikke. Lad mig sige det sådan, at utroskab er en vældig vældig normal ting hernede. Disse hyggemoteller, ligger altså over alt, også på normale veje med lejligheder til familier.

Sådan her set et normalt busstoppested ud, og jeg vil faktisk gå hen og sige, at det her er en af de flottere... Der skal nok komme flere billeder. Men når I sidder ved jeres lille 2A stoppested, og klager over faciliteterne, så tænk skam bare på dette billede ;)



Ja - nu blev det også noget af et længere indlæg. Jeg har faktisk helt glemt, at fortælle om, at jeg er flyttet til en ny familie. Jeg har været her i 2 dage. Men det bliver altså i et andet indlæg, for nu skal jeg i bad, for derefter at ramme elskede Mac Donalds (en af mine bedste venner hernede, når bønnerne bliver lidt for meget), og derefter Mandamentos, som er nok den sjoveste natklub i Sao Luis! Jeg vil nyde min weekend - ønsker alle jer i Danmark en skøn en også!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar