Lysere tider

Så har jeg endelig første skoledag i morgen! Noget, jeg har glædet mig rigtig, rigtig meget til.
Jeg kan vel lige så godt indrømme, jeg ikke har haft den aller bedste start på mit udvekslingsår - jeg har været meget præget af hjemve, som er en forfærdelig følelse, når man er på den anden side af jorden og 12 måneder "væk".
Men nu skal jeg ud i det rigtige liv - jeg skal hen til nogle skide søde brasilianere, på min alder og få en masse nye venskaber! Jeg har allerede mødt to søde og åbne drenge, som går på min årgang - og en af dem tilføjede mig til en gruppechat med min klasse (de to andre går i parallelklassen), hvor jeg så har fået skrevet en del med dem her til aften, og de virker bare ekstremt flinke og ikke mindst friske, haha! Nogle af dem kan snakke engelsk, hvilket jo bare er perfekt. De siger jeg sagtens kan sidde med dem, og de nok skal hjælpe mig osv. - virkelig flinkt af dem, lige hvad jeg havde brug for!

Så nu er jeg 110% klar til at lægge de her to hårde uger bag mig, og jeg er i den grad klar til at starte et rigtigt ungdomsliv op! De næste to uger vil jeg jo være fuldt beskæftiget med skole fra 7-13 (eller lign.) og derefter sprogskole fra 15-18. Wuhu! At holde sig beskæftiget er helt klart den bedste 'kur' mod hjemve. Når sprogskolen slutter, vil jeg gerne begynde til noget sport - jeg har en virkelig stor drøm om at begynde til noget kitesurfing, men det tror jeg venter med, til mit portugisisk er lidt bedre ;) så jeg tror jeg vil spørge til noget basket - så får jeg jo samtidig også dannet flere bekendtskaber!

Så ja, jeg ville bare lige sprede min glæde! Beklager den meget dybe overskrift, men jeg er simpelthen så glad, og så stolt af mig selv. At klare to uger på den anden side af verden sammen med folk man aldrig har mødt før og ikke kan kommunikere med, er altså noget af en udfordring - men jeg gennemførte det, og jeg føler mig mere motiveret end nogensinde til at leve videre herovre!

Skal nok forsøge at få flere billeder osv. på bloggen, men de næste dage bliver jo travle.

I går var vi til en festival med en masse dans her i Sao Luis - Bumba meu boi

En masse flotte farver!

Her med familie og familievenner - fra venstre: Værtsfar (Silvio), værtssøster (Sarah), mig, værtsmor (Honorata), familieveninde (Tassila), familieven (Danilo) - de to sidste er gift og jeg skal bo hos dem i to uger fra 1. august :)

Mig og en af de mange flotte dansere!

Até logo :))

1 semana no Brasil

Så kom det store tidspunkt - afrejse mandag d. 7. juli kl. 18.30 - ankomst i Sao Luis tirsdag d. 8. juli omkring kl. 14 lokal tid. Det vil sige - jeg ankom til Brasilien for næsten præcis 1 uge siden.
1 uge vil for de fleste ikke lyde som særlig lang tid - men hold da op, hvor jeg føler, at jeg har oplevet ting som havde denne uge varet 2-3 måneder.
Det hele har virkelig været en stor blanding. Vi startede ud med at være på en slags "intro-camp", med alle udvekslingsstudenterne der er rejst til Brasilien. Jeg tror vi er omkring de 20-25 elever. Vi hørte oplæg om det kommende år, besøgte Barreirinhas og herunder Lencois Maranheses. Et utrolig smukt sted hvor der var fuld mulighed for at slå sig løs. Jeg kan eventuelt ligge et par billeder op af det.
Dagene med udvekslingsstudenterne gik utrolig hurtigt, jeg nød dem meget og havde ikke hjemve den mindste smule.

(Ved godt det er onsdag i dag, hvor indlægget bliver udgivet, men jeg skrev det i går, har bare først internet nu.)

Så kom tidspunktet, fredag aften, hvor vi skulle tilbage til Sao Luis og møde vores værtsfamilie. Hold da op en omvæltning - fra ferie med andre unge fra Europa, til et direkte møde med den brasilianske virkelighed med store porte, ingen mulighed for at gå ud af huset når man lyster, veje der nærmest kun består af huller og sådan fortsætter det - altså et helt normalt brasiliansk liv, som jo er langt fra hvad jeg er vant til i Danmark.

Det har været nogle meget, meget barske dage hvor jeg har kæmpet en del med hjemve. Min familie, som består af en far, mor og søster på 14, snakker slet ikke engelsk - og med mit begrænsede portugisisk, er det altså svært at have en normal samtale. Min familie er SÅ søde - slet intet der. De gør alt for at prøve at snakke med mig, få mig til at føle hjemme, og være glad. Jeg er så taknemlig for at bo hos dem.

Men ens udvekslingsår er bare så meget anderledes fra alt hvad man har forestillet sig og drømt om op til afrejsen. Det har jeg altså haft omkring 1,5 år til at gøre - selvom jeg havde fået at vide, man skulle passe på med at forvente og drømme for meget om et fejlfrit år, var det altså svært ikke at gøre.

Lørdag, dagen efter jeg kom hos familien, holdte vi Sarahs fødselsdag. Hun blev 14 år, og der var omkring 30 gæster i huset, som altså ikke helt kan rumme så mange. Men festligt - og brasiliansk - var det. :) Jeg snakkede (så vidt muligt) en masse med de forskellige folk. Rebecca fra Tyskland, som også er på udveksling med Via Mundo, var der også - da hendes familie kender min. Det var virkelig rart, så jeg havde en at snakke engelsk med.
Det viste sig, at der var to drenge på min alder, som går på den skole, jeg skal gå på. De går på samme årgang, og de snakkede pænt godt engelsk (i forhold til brasiliansk standard) - de var virkelig flinke og lovede at introducere mig til deres venner i klassen og de sagde, at de håbede jeg kom i deres klasse. :)

Søndag tog vi på stranden, med min værts-bedstefar (så vidt jeg forstod), og det var hyggeligt. Der mødte vi Danilo og Tassila, som er to familievenner, der er 28 og 24 og skal giftes snart, tror jeg. De er virkelig søde, ungdommelige og sjove. Efter stranden tog vi forbi deres lejlighed og badede i deres swimmingpool - altså som er en fælles pool, for deres "condomínio" (jeg kender ikke ordet på dansk), som er et sted hvor mange lejlighedskomplekser er samlet og ligesom beskyttet med mure omkring det hele med vagter i tårne og så videre. Ja, det lyder voldsomt, men sådan ser man mange steder her i Sao Luis :)
Bagefter kørte vi sammen hen til andre familievenner, som jeg ikke lige kan huske navnene på, og her så vi VM-finalen mellem Argentina og Tyskland. Min familie heppede på Tyskland, da de har haft en udvekslingsstudent fra Tyskland og deres søn er på udveksling der lige nu. Så I kan tro, der var jubel, da de scorede ;) Herovre blev jeg også budt op til dans af min værtsfars vens kone, den brasilianske dans "forro" - så pinligt men virkelig sjovt!

Mandag begyndte sprogtimerne, altså de intensive portugisisk timer for os udvekslingsstudenter - og jeg må indrømme, at det var virkelig, virkelig rart at se dem, efter jeg havde været Palle alene i verden i weekenden. De fleste havde haft det svært, pga. sprogbarrieren og omvæltningen fra introcamp til hverdag. Dog lærer jeg ikke rigtig noget til det, da jeg bor i en familie uden engelsk kundskaber overhovedet og dermed allerede er pænt i gang med sproget.
Efter sprogtimerne tog vi ud at spise med Danilo og Tassila, og vi spiste noget lækkert på "restaurant": Panquenca, som jeg bedst kan beskrive som nogle store forårsruller bestående af kød, i en "sovs" der smager som lasagne. Lyder spøjst men var virkelig lækkert! Vi fik også "macarronada", som var noget slags indbagt spaghetti med okse og kylling.

Tirsdag sov jeg lidt længe og vi fik kartoffelmos til frokost!! Årh, kartoffelmos er nok noget af det jeg forbinder aller mest til Danmark. Det var så lækkert. Bagefter tog vi til sprogtime - og gæt hvad, her fik vi lov til at gå ud på gaden og købe mad UDEN en voksen, og det var altså aller første gang for mit vedkommende, så jeg var helt i koma over al den frihed. ;) Vi kørte hjem til Danilo og Tasilla efter, det er en hyggelig lille lejlighed. De spiste "lanché" som er en snack for dem, som de typisk spiser om aftenen og består af fx. brød med skinke og ost (og kage naturligvis).  Danilo spiste kage med skinke og ost ovenpå. Brasilianere er meget løse mht. sammensætninger af mad :)
Danilo, Silvio (værtsfar) og jeg tog over på en slags bar/restaurant hvor min værtfars ven og søn var. Vi så anden halvleg af en fodboldkampen med holdet Sampaio Correa, som er de flestes favorithold her i Sao Luis, så vidt jeg har hørt :).

I dag, onsdag, har jeg endelig fået styr på mit brasilianske mobilabonnement. Min værtsmor og jeg tog ud i lokalområdet på gåben (også for første gang), og købte det. Jeg forstod ikke rigtig noget, men da vi kom hjem og hun beskrev det på google translate lyder det helt fint. Hun var meget ivrig for at forklare ude på gaden, at det var farligt, fordi det var frokost (?). Jeg går ud fra, at det er fordi der ikke er så mange på gaden. Hun stoppede mig i døren og spurgte om jeg tog min telefon med, fordi det skal man i hvert fald ikke her. ;)

Det var alt for nu. Jeg har tænkt mig at lave indlæg, som består af billeder og mere korte beskrivelser (fordi det ved vi jo alle sammen er meget mere spændende at se på en blog ;)). Fx indlæg med sjove og pudsige ting, jeg har oplevet her indtil videre, indlæg om maden osv.

Jeg er klar til et år - aqui no Brasil.

Tchau :)

São Luís - Maranhão

Jeg tænkte, det kunne være en god idé lige at smide to billeder op af den by, jeg skal tilbringe mit år i. 

Her ligger São Luís

Og her ser I selve byen ;)

Godkendt ansøgning, valg af gymnasium & ventetid

Hey igen.

Så gik der lige et par måneder igen. Men det betyder jo kun, at afrejsen er endnu tættere på! Så fedt. Lidt over 3,5 måned til jeg sætter mig ind i flyveren mod Brasilien :) :)

Hele processen med at få skrevet diverse dele af ansøgningen tog en del længere tid, end hvad jeg først havde forventet. Derudover skulle den jo først gennemtjekkes af Explorius, derefter skulle jeg rette de fejl, som der var i den, og så skulle Explorius godkende den endeligt. Så blev den sendt til Brasilien, og der den blev heldigvis godkendt uden at blive sendt tilbage, pyha. Det skete for et par uger siden. Så nu har jeg bare en stor bunke ventetid foran mig, før der er en familie, som vælger mig. Spændende! Eller det kunne praktisk set godt være, at jeg blev ringet op i morgen, og fik at vide, at en familie har valgt mig. Det kunne være alt fra i morgen til et par dage før afrejse. Men jeg forventer, siden der er lidt mangel på familier i Brasilien, at det kommer til at tage et stykke tid - men det har jeg heller ikke et problem med, selvom jeg er virkelig nysgerrig på at vide, hvem jeg skal tilbringe mit år hos :O.

Jeg har jo haft terminsprøver, projektuge og alt det andet halløj, som 9. klasse består af. Det er alt sammen gået fint, ingen problemer der. Det der har fyldt mest mht. skole har nok været valg af gymnasium (efter Brasilien). Man kan nemlig godt søge om en plads nu, bare med start i august 2015, hvis man skal på udveksling. Så jeg har været på tre besøgsdage, på henholdsvis Gefion Gymnasium, Nørre Gymnasium og Christianshavn Gymnasium, som alle tre ligger i København. Jeg endte med at vælge Gefion Gymnasium som første prioritet - men jeg tror ikke rigtig på, at de gider optage en, når man søger om en plads året efter. Men nu må vi se.

Angående udveksling, så venter der vist bare én workshop mere og den store afrejsebriefing i maj. Det hele er virkelig ved at komme tæt på nu - specielt fordi afrejsedatoen til Brasilien ligger i starten af juli.

Indtil da,

Tchau ;)

Et skridt tættere på

Hey igen ;)

Der er gået et stykke tid, men der er egentlig heller ikke sket så meget mht. udveksling. Jeg har bare gået og ventet. Jeg fik mine ansøgningspapirer i slutningen af november, det var utrolig fedt at få dem, da det egentlig er dem, som jeg har gået og ventet på. Jeg været til en "workshop" med Explorius. Den handlede nemlig om lige præcis det med at skrive "den perfekte ansøgning". Det var bare sådan, at der næsten kun blev snakket om ting mht. USA og at jeg vidste de fleste ting i forvejen.

Selve ansøgningen, for mit vedkommende, skal ikke være i nærheden af så lang, som jeg først forventede. Jeg mangler kun det brev, som jeg selv skal skrive, og så skal mine forældre også skrive et brev. Ellers har jeg fået udfyldt og svaret på alt.

Det er virkelig surrealistisk at tænke på, hvor kort tid der egentlig er til, at jeg tager af sted. Lidt over et halvt år, det er så uforståeligt. Men også virkelig fedt! Endelig føler jeg, at det er noget, som faktisk kommer til at ske i den nærmeste fremtid, og ikke bare noget, som først sker om flere år, hvis I forstår, hvad jeg mener. På samme tid er det også pænt uhyggeligt - det med at skulle sætte sig ind i et fly, på vej om på den anden side af jorden, hvor man ikke kan sproget og skal spendere de næste 11 måneder. Det bliver for fedt ;)

Den næste periode bliver også fyldt med en masse ventetid, både først at få godkendt sin ansøgning af den brasilianske organisation, og derefter vente på familie, som jo måske først dukker op lige før afrejse. Ellers kommer der til at være et par workshops, og selvfølgelig den store afrejsebriefing, en gang i foråret - den glæder jeg mig specielt til, da der forhåbentligt også kommer til at være noget information til os, som ikke skal til USA, og det bliver også lækkert at få mulighed for at snakke med de andre udvekslingsstudenter :)

Indtil da,

Tchau ;)